
Salg og udskiftning af døre og vinduer
Silkeborg Glarmesterforretning tilbyder alle former for glas og løsninger, men vi kommer selvfølgelig også med forslag til, hvad der ville passe perfekt til dit projekt.
Synergien i vores samarbejde mellem vores tømrerafdeling KRUSEBYG gør, at vi kan være behjælpelige med din renovering hele vejen gennem byggeriet.

TRÆVINDUER
Trævinduer er en populær og ofte også billig løsning. Ønsker du at bevare stilen/charmen i et ældre hus, vil trævinduer være et godt valg.
Vil du gerne have muligheden for at kunne male vinduesrammerne i en anden farve senere hen, er dette også muligt med trævinduer.
Trævinduer kræver løbende vedligehold, og det er en god ide at få et servicetjek af dine vinduer en gang om året.

TRÆ/ALU VINDUER
Træ/alu vinduer har et mere moderne udtryk og er det populære valg i nybyggeri.
Et stort plus ved træ/alu vinduer er, at du får stort set vedligeholdelsesfrie vinduer, da aluen er modstandsdygtig overfor vind og vejr.
Den indvendige træramme kan dog få brug for vedligehold.

DØRE
Hos os kan vi hjælpe dig med udskiftning af både hoveddøren, indvendige døre og foldedøre, så dit hjem får en opdatering, der både er funktionel og æstetisk. Vi tilbyder et bredt udvalg af døre i høj kvalitet, der passer perfekt til din stil og behov.
Måske drømmer du om at integrere terrassen med stuen og skabe et åbent, luftigt rum? Med en elegant skydørsløsning kan du få naturen helt ind i huset, så du kan nyde både udsigten og lyset året rundt. Skydedøre er ikke kun praktiske, men giver også en smuk, moderne touch til din bolig, som åbner op for nye muligheder i dine opholdsrum.